Særindretning til Executive Search-virksomheden Hansen Toft

Beliggenhed, kvalitet og diskretion. Tre vigtige parametre, som spillede en afgørende rolle, da Executive Search-virksomheden Hansen Toft skulle vælge deres fremtidige kontor. Efter en længere søgning faldt valget på den historiske Remise på Strandvejen i Hellerup, ejet af Dades A/S.

Nu er den omfattende istandsættelse afsluttet, hvilket har resulteret i et kontormiljø, der både imponerer visuelt og funktionelt understøtter virksomhedens mål om at matche de bedste talenter med de rette virksomheder.

"Den kvalitet, vores kandidater søger i deres arbejdsliv, skal afspejles i vores kontor. Vores omgivelser skal være imødekommende og komfortable med plads til diskretion for at skabe de bedst mulige betingelser for vores kandidater og kunder," siger Frank Lajer, Co-Owner hos Hansen Toft.

Diskretion i fokus

Som Executive Search-virksomhed har Hansen Toft et naturligt behov for diskretion. Det er afgørende, at samtaler og møder kan foregå i trygge rammer. De 679 kvadratmeter er totalrenoveret og møbleret med sans for detaljer i en smuk kombination af moderne design og funktionalitet.

Møblerne er nøje udvalgt af kunden selv, og Woods Office har skabt en indretningsplan, der matcher behovet for, at alle parter kan tale frit og åbent uden bekymring. Udover diskrete ringerum og møderum er der etableret en reception og en indbydende kaffehub.

De nedsænkede lofter er erstattet med sonaspray for at skabe et åbent og imødekommende miljø, og synlige installationer og massive egetræsgulve tilføjer kontorerne en industriel charme og varme.

Særindretning til Hansen Toft

Særindretning til Executive Search-virksomheden Hansen Toft

01Imødekommende omgivelser
02Diskretion i fokus
03Moderne design og funktionalitet
04Optimal akustik
05Køkken upcycling

Før- og efterbilleder

FørDet centrale loungeområde før lejemålets istandsættelse med gulvtæppe, nedsænkede lofter og dårlig grundbelysning.
EfterLejemålets loungeområde efter istandsættelse med nye trægulve, helt ny optimeret akustik og grundbelysning samt en inviterende og moderne indretning.
FørKontorlokalerne før istandsættelse med nedsænkede lofter, gulvtæpper og en outdated indretning.
EfterKontorlokalerne efter istandsættelse med delvis åbent miljø, ny akustik og moderne indretning.
FørLejemålets interne køkken før istandsættelse.
EfterLejemålets interne køkken efter istandsættelse. Det eksisterende køkken blev renoveret, gulvet poleret. Derudover blev der etableret nye lofter og grundbelysning.

Industriparken fra 1986-2025

Kom med på en tidsrejse fra 1986-2024 når vi transformerer en tidligere industriejendom i Ballerup

Nu tager vi hul på et nyt kapitel og gør op med forestillingerne om hvad en industriejendom fra 80’erne kan. Sammen med Nordic Office of Architecture har vi sat et stærkt hold, som arbejder på højtryk for at skabe en ny og tidssvarende ejendom hvor indretningsgreb, genanvendelse og upcycling er i fokus. Her gemmer sig nemlig et skatkammer af materialer og ikonisk dansk design, som ikke må gå til spilde.

Ejendommen
Ejendommen er opført i 1986 som hovedsæde for Lauritz Knudsen, og efterfølgende domicil for Leo Pharma. Der er netop indgået aftale med en ny virksomhed, som fra årsskiftet kan flytte ind deres helt nye domicil. Vi kan endnu ikke afsløre hvem.

Genanvendelse og upcycling
I det store centrale atrium er der samlet til bunke. Her bliver eksisterende byggematerialer vurderet og genbrugt så vidt muligt. Foran ligge også en stor opgave i at upcycle ca. 100 originale designklassikere fra Magnus Olesen 8000 serie, designet af Rud Thygesen & Johny Sørensen. Disse bliver istandsat og ompolstret, og vil indgå i den nye indretning af kantineområdet.

Du kan følge med i processen løbende på siden her:

Billeder af renoveringsprocessen i Industriparken 32

01Domicil fra 1986
02Materialebanken
03Farve på væggene
04Et færdigt showroom

Indretnings case: AART Architects

Udgangspunktet


AART er en skandinavisk, full-service arkitektvirksomhed med 300 medarbejdere, som består af bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter, konstruktører, antropologer, økonomer og ingeniører.

Løsning

Ejendommen som tidligere bl.a. var fitness center, har gennemgået en omfattende renovering, og fået et nyt facadeudtryk, nye vinduer, rå åbne kontoretager og optimeret akustik og grundbelysning. Derudover fik AART indflydelse på valg af materialer og indretning.

Før og efter billeder af AART Architects indretning

01Kontormiljø før
02Kontormiljø efter
03Køkken før
04Køkken efter

Billeder af AART Architects lejemål

Intern trappeAART var selv med til at få specialfremstillet deres interne trappe som forbinder de to etager.
KontormiljøDet åbne miljø har fået akustikregulering så man kan arbejde uforstyrret.
KontormiljøMasser af dagslys fra store vinduespartier
KontormiljøDe optimale akustik og lysforhold er et must for medarbejdertrivsel.

Lejemålsistandsættelse med bevaring for øje

Omfattende restaurering af egetræsgulve

I forbindelse med en istandsættelse og særindretning til CPH Shipping i Helleruphus på Strandvejen, afslørede de gamle gulvtæpper en skjult skat. Her fandt man det smukkeste sildebens parketgulv af massivt egetræ under de gamle gulvtæpper.

I alt blev godt 250 m² gulv afrenset, udluset, slebet og lakeret, og alle de gamle søm trukket ud. Tusindvis af søm og mange timers arbejde senere viste resultatet sig al umagen værd. Et komplet lejemål med et gennemrenoveret originalt egetræsgulv. Et stor arbejde men mange ressourcer sparet.
Derudover blev det oprindelige køkken restaureret, og de fine gamle trævinduer slebet og olieret.

Før og efter billeder af lejemålet

01Lejemålet før renovering
02Under istandsættelse
03Restaureringsprocessen
04Efter restaurering

Indretningscase: Vestergade 18-20

I Københavns latinerkvarter, tæt på Rådhuspladsen, har vi renoveret flere lejemål. Et eksempel er dette på 639 m2.

Løsning

Kontorlejemålet blev renoveret med egetræsgulve, ny grundbelysning, nymalede vægge, akustiske lofter og et helt nyt tekøkken. Resultatet var et mere åbent og fleksibelt kontor.

Før og efter billeder af lejemålet i Vestergade 18-20

01Kontormiljø før
02Kontormiljø efter
03Mødelokaler før
04Mødelokaler efter
05Tekøkken før
06Tekøkken efter